Viborg Midtby: Høring om strategisk udviklingsplan
Høring om forslag til strategisk udviklingsplan.
Høring
8800 Viborg
29. maj 2025
1. maj 2025
Resumé
Den strategiske udviklingsplan om Viborg midtby stiller forslag til, hvordan midtbyen kan udvikles til et levende og mangfoldigt mødested, som forener handelsliv, fællesskab og byliv. I planen stilles blandt andet forslag om at
- forny Hjultorvet og udvikle Trappetorvet
- lave legesteder i gågaderne
- udarbejde en udviklingsplan for søbredden
- skabe flere boliger i midtbyen
- styrke midtbyens grønne korridorer og mødesteder
- styrke forbindelsen mellem midtbyen og kaserneområdet
Borgere, erhvervsliv, kulturinstitutioner og andre, der har Viborg midtby som en central del af deres hverdag, har bidraget med forslag til udviklingen af midtbyen. Planen lægger op til at fortsætte det brede samarbejde – også når indsatserne skal realiseres.
Udviklingsplanen sendes i offentlig høring i fire uger fra torsdag den 1. maj 2025. Du kan indsende dine bemærkninger og ændringsforslag til planforslaget senest den 29. maj 2025.
Borgermøde
Der holdes borgermøde den 7. maj 2025 kl. 17.00-19.00, VIA University College, Prinsens Alle 2, 8800 Viborg. Tilmelding er ikke nødvendig.
Kort over området

